Bliv agil projektleder uden “metodetyranni”
Kursusforløb på 3 måneder i Agil projektledelse
Ja tak! tilmeld mig
I dette 3-måneders forløb sætter du 5 universelle agile praksisser i spil på de projekter, du allerede arbejder på
Mange tilbyder kurser i diverse agile metoder. Det gør vi også, men i dette agile forløb vender vi tingene lidt på hovedet.
På tværs af agile metoder bruges nemlig en række praksisser, der alle er en forudsætning for at skabe agilitet. Disse praksisser handler om personlige vaner og systematisk adfærd og ikke om en bestemt agil metode. De kan derfor sættes i spil uanset metodevalg. Dét resulterer i agil projektledelse og mere effektive projekter.
Der kan være gode grunde til at fravælge agile metoder og fastholde en mere klassisk projekttilgang. Ikke alle organisationer passer til de forandringer, som agile metoder vil medføre, men det er ikke ensbetydende med, at man ikke kan anvende god agil praksis i sit daglige arbejde alligevel.
På bare 3 måneder lærer du præcis, hvordan du ved at sætte 5 essentielle agile praksisser i spil kan skabe agilitet og optimere det eller de projekter, du leder.
De 5 agile praksisser er:
- Skab transparens ved at visualisere
- Begræns igangværende arbejde
- Mål gennemløbstider
- Hold styr på blokeringer og afhængigheder
- Prioritér systematisk
Det er nok nemmere sagt end gjort, men vi gennemgår dem alle 5 grundigt, og du får praktiske anvisninger i hvordan du udmønter dem konkret i dine projekter. Allerede efter kort tid vil I opleve, at jeres aktiviteter bliver hurtigere færdig, og I vil opdage at stressniveauet falder.
Vi samarbejder gennem hele forløbet, og I får rig mulighed for at sparre med mig og med hinanden. Du er på intet tidspunkt overladt til dig selv. Vi ved, at agile praksisser kræverPå dette kursus lærer du:
- Om de 5 helt essentiellekernepraksisser og hvordan de hjælper med at skabe fremgang hos jer. Du får naturligvis en grundig forklaring på, hvordan praksisserne fungerer i sammehæng
- Om flow, og hvorfor det er helt essentielt at begrænse igangværende arbejde. Du får at vide, hvorfor alting går stærkere, når du bryder dine aktiviteter ned i små overkommelige bidder
- Hvordan man ved hjælp af aktivitetskategorier og serviceklasser kan få styr på prioritering af aktiviteter og opgaver, så man altid arbejder på det vigtigste først
- Lidt om ’det bløde’. Altså hvad det vil sige at udvise agil adfærd, forudsætningerne for at få et agilt-system til at fungere og den modstand, der kan være mod forandringer
- Hvordan du får forudsigelighed ved blandt andet at måle gennemløbstid og andet, der hjælper dig med at skabe transparens og optimere jeres arbejde
- Hvordan du proaktivt kan håndtere flaskehalse og sikre, at blokeringer ikke forstyrrer dig mere end allerhøjst nødvendigt
Kursusplan:
Sådan er kursetforløbet på de 3 aktive måneder bygget op:
- Vi lægger ud med et 2 timers kickoff, hvor I får en grundig introduktion til forløbet
- Herefter får I en række artikler, der grundigt beskriver de 5 praksisser, som I skal have bragt i spil på jeres egne projekter. I forventes at have orienteret jer i materialet, når vi mødes til den første workshop
- Workshop 1 på 5 timer. Her vil der være gruppearbejde, hands-on øvelser og diskussioner, der skal gøre jer klar til bringe de agile praksisser i spil på jeres egne kørende projekter
- Et par uger efter vil der være ½ times 1:1 sparringsmøde med alle kursister
- I får løbende sendt materiale i form af artikler, videoer, blogindlæg m.v. lavet af en række internationale agile eksperter. Formålet er, at give jer en række vinkler på de 5 praksisser, som stille og roligt bliver indarbejdet og bliver den naturlige måde at arbejde på.
- Efter ca. 1,5 måned afholder vi en 2 timers midtvejs-workshop. Vi tager en status på, hvor I er, og I deler jeres erfaringer med resten af de agile kursister
- For at vise jer, hvordan I kan planlægge jeres vej til løbende forbedringer, efter at vores 3 måneder sammen er slut, afholder vi nok en 5 timers workshop, der fokuserer på netop det.
- Sidst i forløbet vil der igen være et ½ times 1:1 sparringsmøde hvor I kan stille de spørgsmål I måtte have
Vi slutter de 3 måneder af med et 2 timers agilt retrospective hvor vi kan give hinanden feedback
Ved vores afslutning vil du have oplevet styrken ved de 5 agile praksisser, som nu er blevet din vej til agil projektledelse.
Din underviser
Annette er agil ekspert og underviser i både Scrum, Kanban, god agil ledelse m.m.. Hun er forfatter til bogen "Agile transformationer i praksis" og af en lang række artikler og e-bøger om Kanban og agile praksisser. Hendes hjerte banker særligt varmt for Kanban, og hun er både akkrediteret Kanban underviser og konsulent fra Kanban University.
Både som forfatter, underviser og coach bruger hun sin teoretiske viden og lange praktiske erfaring med agile systemer til at hjælpe sine kunder, når de skal have deres Kanban, Scrum eller SAFe til at fungere optimalt. Hun bidrager også med planlægning og gennemførsel af agile transformationer, så hendes kunder også når de mål, de har sat sig.
Det faktum, at hun både er teoretisk knivskarp og har 15 års praktisk erfaring som agil rådgiver og coach gør, at du med Annette som forfatter får teorien på plads. Du får ovenikøbet en række eksempler fra konkrete agile projekter og transformationer foræret, som du kan lade dig inspirere af, når du selv skal igang med at arbejde agilt med Kanban.
Ofte stillede spørgsmål
Jeg håber, at vi ses!
Nu ved du en masse om, hvad der ligger foran dig, og jeg vil gøre mit yderste for at gøre dig lige så begejstret for agile, som jeg er.
Mange venlige hilsner
Annette Vendelbo