Live Kursus: Product Owner

Lær Scrum-processen og Product owner rollen helt til bunds

Scrum Product Owner: 2 dages intensivt kursus

Lær Scrum så effektivt, at du kan tage en Product Owner certificering efter de 2 kursusdage

Dette kursus er for dig, der allerede har arbejdet med Scrum eller har noget Scrum-viden i forvejen.

På dette 2-dages intensive Scrum-kursus kommer vi i ned i detaljerne i Scrum frameworket men med et særlig stærkt fokus på rollen som Product Owner. Vi kigger også på de faldgruber, man nemt falder i, men som du her lærer at undgå.

Efter kurset vælger du selv om du vil tage en certificering, og du ved i alle tilfælde nok til at tage Scrum Product Owner (PSPO I) certificeringen. I løbet af de to dage optimerer vi din viden og klæder dig godt på både med henblik på at varetage rollen som Product Owner og – hvis du ønsker det – at blive certificeret.



 

På dette 2-dages kursus giver vi dig en grundig opbygning af din viden og forståelse af Scrum frameworket og Product Owner rollen. Vi kommer ned i detaljerne i frameworket og giver dig en ballast, som du kan bruge fra nu af og til glæde for både dig selv og din virksomhed. Og du lærer at undgå de værste fejl og faldgruber.

I løbet af de 2 kursusdage kommer vi igennem følgende:

  • Det agile manifest og de tilhørende 12 agile praksisser
  • Hele Scrum-processen og sammenhængen fra ende til anden
  • Fous på rollen som Product Owner, og hvilke særlige ansvarsområder der ligger i rollen
  • Hvilke møder der afholdes i løbet af et sprint, hvad det konkrete indhold er, og hvilken rolle Product Owneren spiller i disse møder
  • Hvilke produkter (artefacts) man arbejder med i Scrum og hvem, der er ansvarlig for hvad
  • Styring og opfølgning (governance). Selvfølgelig er der governance i Scrum
  • Hvordan man skaber forudsigelighed ved at måle systematisk
  • Hvilke forudsætninger er der for at få rollen som Product Owner til at fungere
  • Hvordan man bedst styrer sin product Backlog
  • Den forretningsmæssige del af Product Owner rollen, som er afgørende vigtig

På dette kursus lærer du:

  • Hvordan Scrum processen hænger sammen end-2-end, og hvad sammenhængen er mellem de møder, der er defineret og formålet med dem
  • Hvordan roller og ansvar er fordelt mellem Scrum Master, Product Owner og udviklingsteamet – selvfølgelig med særlig fokus på Product Owners ansvar og hvordan de bedst varetages
  • Hvilke forudsætninger der er for at blive en succesfuld Product Owner. Det vil gå op for dig, at for at få succes i rollen, så kræver det målrettethed og bred vilje til forandring
  • Hvad hemmeligheden i virkeligheden er bag en stærk Scrum-implementering. Bl.a. hvilken rolle ledelsen spiller (og hvad de helst skal lade være med at gøre), når de skal understøtte Scrum teams
  • Hvordan du ved målrettede målinger får fuldstændig kontrol over dit Scrum-projekt og din backlog. Både over det enkelte sprint og projektet end-to-end. (Ja, naturligvis er det vigtigt at vide, hvor man er!)
 




















Kursusplan:

2 intensive dage giver dig følgende, helt nødvendige viden om Scrum, så du kan komme sikkert i gang eller forbedre det, I allerede gør. Du får opbygget og styrket din viden og forståelse af Scrum frameworket og vi giver dig en ballast, som du kan bruge fra nu af og til glæde for både dig selv og din virksomhed. Med din nye viden vil I kunne undgå de værste fejl og faldgruber.

Her får du en oversigt over, nogle af de emner vi kommer igennem på disse to kompakte og lærerige dage:

Dag 1 – del 1:

  • Vi sætter scenen og baggrunden for Scrum frameworket
  • De bagvedliggende principper og værdier i agile systemer
  • Scrum teori – vi gennemgår processen
  • Vi gennemgår roller, møder og produkter (artefacts) grundigt

Dag 1 – del 2:

  • En overordnet gennemgang af, hvordan man skalerer Scrum med Nexus

Dag 2:

  • Vi “spiller Scrum”. I en simulation får du prøvet din viden grundigt af
  • Fokus på de særlige aspekter af Product Owner rollen
  • Fokus på styring og prioritering af ens Product Backlog
  • Ekstra materiale/fokus på emner jeres ønske (kun hvis tiden tillader det)

Begge dage er krydret med en række øvelser og team-arbejde. I bliver løbende involveret. Annette vil desuden gøre teorien mere levende v.h.a. eksempler fra hendes eget arbejde i og med Scrum.

 

"Annette er i forbindelse med undervisning dygtig til at veksle mellem dialog og opgaveløsning, hvilket giver deltagerne et solidt fundament til at udvikle deres forståelse af teorien samt værktøjskassen indenfor Scrum og dermed også den efterfølgende certificeringen. Hendes evne til at krydre teorien med sine erfaringer fra virkeligheden gør hendes kursus endnu mere relevant, og så er det en stor fordel, at man kan tage ét kursus og få to certificeringer"

- Kirsten West, afdelingsleder, Bankdata

Din underviser


Annette Vendelbo
Annette Vendelbo

Annette er agil ekspert og underviser i både Scrum, Kanban, god agil ledelse m.m.. Hun er forfatter til bogen "Agile transformationer i praksis" og af en lang række artikler og e-bøger om Kanban og agile praksisser. Hendes hjerte banker særligt varmt for Kanban, og hun er både akkrediteret Kanban underviser og konsulent fra Kanban University.

Både som forfatter, underviser og coach bruger hun sin teoretiske viden og lange praktiske erfaring med agile systemer til at hjælpe sine kunder, når de skal have deres Kanban, Scrum eller SAFe til at fungere optimalt. Hun bidrager også med planlægning og gennemførsel af agile transformationer, så hendes kunder også når de mål, de har sat sig.

Det faktum, at hun både er teoretisk knivskarp og har 15 års praktisk erfaring som agil rådgiver og coach gør, at du med Annette som forfatter får teorien på plads. Du får ovenikøbet en række eksempler fra konkrete agile projekter og transformationer foræret, som du kan lade dig inspirere af, når du selv skal igang med at arbejde agilt med Kanban.



Ofte stillede spørgsmål


Hvor afholdes kurset?
Kurset afholdes på MBK, Pilestræde 61, 1112 København K.
Hvordan bliver jeg certificeret?
Du får et certificeringsforsøg med i prisen, og du tager certificeringstesten på www.scrum.org. Ønsker du både Scrum Master og Scrum Product Owner certificeringen, så betales certificering nr. 2 separat
Hvad hvis jeg ikke består certificeringsprøven?
Vi klæder dig så grundigt på, som vi overhovedet kan, men som i enhver anden certificering, så kræver det naturligvis forberedelse at bestå testen. Vi fortæller dig, hvordan du bedst kan forberede dig. Er uheldet alligevel ude, så har du heldigvis mulighed for at betale for nok en certificeringsprøve
Hvad hvis jeg ikke har mulighed for at betale med kreditkort?
Hvis du ønsker at betale på anden måde, fx. faktura kontakt os venligst på [email protected] eller på 4541 4242
Hvilket sprog skal certificeringen tages på?
Certificeringen tages på engelsk - derfor har vi også valgt at kursusmaterialet er primært på engelsk, for netop at undgå unødvendige misforståelse. Men vi underviser selvfølgelig på dansk :)

Ja tak! Lad mig komme i gang