Live Kursus: Scrum Master
Lær Scrum-processen og Scrum Master rollen helt til bunds.
På Annette Vendelbos 2-dages Scrum Master kursus kommer du helt i dybden med Scrum processen og særligt Scrum Master rollen. Men ikke nok med det! Du hører også om de faldgruber, du skal undgå, når du skal udfylde rollen som Scrum Master ”derhjemme”. Så kommer du nemmere fra teori til praksis.
Dato for kursus kommer senere.
Lær Scrum-processen og Scrum Master rollen helt til bunds. Med i pakken får du et certificeringsforsøg
På disse 2 intensive dage får du følgende, helt nødvendige viden om Scrum, så du kan komme sikkert i gang eller forbedre det, I allerede gør. Forbedringerne venter lige rundt om hjørnet!
Denne 2-dages investering i opbygning af din viden og forståelse af Scrum frameworket giver dig en ballast, som du kan bruge med det samme. Både til glæde for dig selv og din virksomhed. I vil kunne undgå de værste fejl og faldgruber. Og du lærer:
- Hvordan Scrum processen hænger sammen, og hvad sammenhængen er mellem de møder, der er defineret og formålet med dem
- Hvordan roller og ansvar er fordelt mellem Scrum Master, Product Owner og udviklingsteamet. (Her er det, at I temmelig sikkert skal gøre op med en række gamle vaner).
- Hvilke forudsætninger der er for at få Scrum til at virke ude hos jer. Det vil gå op for dig, at Scrum kræver målrettethed og vilje til forandring hos andre end dig og dit team.
- Hvad hemmeligheden i virkeligheden er bag en stærk Scrum-implementering. Også hvilken rolle ledelsen spiller – og hvad de absolut skal lade være med at gøre – når de skal understøtte dig og dit Scrum team
- Hvordan du ved målrettede målinger får fuldstændig kontrol over dit Scrum-projekt. Både over det enkelte sprint og projektet end-to-end. (Ja, naturligvis er det vigtigt at vide, hvor man er!)
Scrum er ikke svært at forstå – men det er hverken intuitivt eller nemt at få det til at virke. Især ikke i organisationer, som er vant til at arbejde på en mere traditionel manér
Det er derfor vi ikke kun sørger for, at du ved mere end nok til at tage Scrum Master certificeringen. Du får også en masse konkret viden om, hvad du kan forvente at opleve fra dine omgivelser, som ikke kender Scrum eller er interesseret i denne arbejdsform. Så kan du nemlig undgå at slå dig på denne usynlige mur.
Jeg tør godt love dig, at du ikke vil lære noget på dette Scrum Master kursus, som jeg ikke selv har prøvet med mine egne hænder og set ude i virkeligheden på rigtige projekter og i teams som dit
Og hvad vil det så sige? Jo, jeg forærer dig mine erfaringer, så du kan komme sikkert i gang med (eller blive endnu skarpere på) Scrum.
En god Scrum er den, hvor Scrum Masteren, Product Owneren og udviklingsteamet har roller og ansvar helt på plads – I har aldrig diskussioner à la: ”Jamen, det var jeg da sikker på, at du/I tog jer af”
En god Scrum er den, hvor I forstår, hvad selvorganisering betyder, og hvilke rammer den foregår inden for. Du ved, hvad der skal til, for at smøre Scrum-maskinen, så den kører optimalt. Hele tiden
En god Scrum er den, hvor I ved, hvor vigtigt det er at prioritere, have kunden i fokus – for ikke at tale om at jagte kvalitet i alt, I gør.
"Annette er i forbindelse med undervisning dygtig til at veksle mellem dialog og opgaveløsning, hvilket giver deltagerne et solidt fundament til at udvikle deres forståelse af teorien samt værktøjskassen indenfor Scrum og dermed også den efterfølgende certificeringen. Hendes evne til at krydre teorien med sine erfaringer fra virkeligheden gør hendes kursus endnu mere relevant, og så er det en stor fordel, at man kan tage ét kursus og få to certificeringer"
- Kirsten West, afdelingsleder, Bankdata
Kursusplan
Dag 1 - del 1:
- Baggrund, principper og værdier
- Scrum teori - processen
- Roller, events og artefakter
Dag 1 - del 2:
- Skalering af Scrum med Nexus
Dag 2:
- Vi spiller en Scrum simulation
- Fokus på Scrum Master rollen
- Ekstra material/fokus på emner jeres ønske (kun hvis tiden tillader det)
Din underviser
Annette er agil ekspert og underviser i både Scrum, Kanban og god agil praksis. Hun er forfatter til bogen "Agile transformationer i praksis" og af en lang række artikler og e-bøger om Kanban og agile praksisser.
Både som forfatter, underviser og coach bruger hun sin teoretiske viden og lange praktiske erfaring med agile systemer til at hjælpe sine kunder, når de skal implementere Kanban, Scrum eller SAFe, og sørger for, at de får planlagt og gennemført deres transformationer, så de når præcis det mål, de har sat sig.
Det faktum, at hun både er teoretisk knivskarp og har 10 års praktisk erfaring som agil rådgiver og coach gør, at du med Annette som forfatter både får teorien på plads, men også får en række eksempler fra rigtige projekter og transformationer foræret, som du kan lade dig inspirere af, når du selv skal igang med at arbejde agilt.